Af Næstformand Henriette:
Kære alle
I de seneste dage og uger har brugshundetræning i schæferhundeklubber verden over, været under heftigt pres fra omverdenen. Baggrunden til dette er en Finsk dokumentarudsendelse, der viser flere videoklip fra træning med brugshunde. Flere af klippene er taget med skjult kamera, og viser eksempler på brug af vold grænsende til mishandling, i træningen af hunde.
På baggrund af dette, har den tyske schæferhundeklub (SV) sendt et brev til Schæferhundeklubber verden over. Dette blev har hovedklubben videresendt til kredsene. Vi opfordres fra WUSV/SV til at informere alle vedkommende om sagen, og at hovedklubben selvfølgelig tager hånd om det.
Her følger en oversættelse af brevet fra WUSV/SV.
"Jeg har linket til videoerne fra den finske dokumentarudsendelse på vores Facebookside. Jeg vil gerne advare om at det er barske ting der vises
I slutningen af februar, modtog SV`s bestyrelse information om en reportage på Finsk TV der omhandlede ”træning af brugshunde”. Til vores store fortrydelse blev det åbenlyst, at de forhold der blev dokumenteret utvetydigt bryder lov om dyrevelfærd, såvel som SV, og WUSV`s vedtægter. Endvidere bemærkes at personerne involveret i handlingerne, tilsidesætter enhver form for human anstændighed.
På baggrund af dette, har ”Verein für Deutche Schäferhunde” kontaktet producenterne af dokumentarfilmen, samt hovedbestyrelsen for den finske Schæferhundeklub, med henblik på at fastslå identiteten på de medvirkende personer. Samtidig er mistanken om, at SV medlemmer fra Tyskland ligeledes har været involveret, blevet bekræftet.
Foreningens vedtægter har til formål at fremme dyrevelfærd. Ydermere, at foreningens opgaver bliver udført i overensstemmelse med dyreværnslovene.
De handlinger der er dokumenteret i videosekvenserne fra den Finske udsendelse, kan på ingen måde forenes med moderne tilgang til hundetræning, derimod repræsenterer de overtrædelse af tysk lovgivning. Alene af den grund kan foreningen på ingen måde tolerere de viste handlinger.
Ikke alene er vi vedtægtsmæssigt forpligtede til grundigt at undersøge baggrundene for handlingerne, bestyrelsen har også inddraget domstolene med henblik på retsforfølgelse af personerne der optræder i videoerne. Herunder er schæferhundeklubben for Tyskland i kontakt med den finske schæferhundeklub, og har bedt om en redegørelse af sagsforløbet.
Handlingerne der vises i optagelserne er afskyelige, og står i skærende kontrast til vores motto ”Med respekt for hunden” og sådanne handlinger er Gud ske lov strafbare i civiliserede samfund.
Især i de tilfælde hvor medlemmer af vores organisation er involveret, ønsker vi hermed at udtrykke vores største misbilligelse.
Vi vil endnu engang understrege, at de viste metoder går imod anvisninger og idealer for den tyske schæferhundeklub. Handlingerne er i modstrid med årtiers arbejde, specielt med henblik på en mere dyrevenlig og dyreværnsmæssig forsvarlig tilgang til hundetræning.
Vi vil under ingen omstændigheder tolerere forsætlige forbrydelser imod grundprincipperne i vores organisation.
Med denne skrivelse ønsker vi at informere jer omkring hændelserne, samt om de første tiltag der på baggrund af disse, er iværksat.
Mere information om det videre forløb kommer i apriludgaven af SV magasinet.
Med venlig hilsen SV Board
Prof. Dr. Heinrich Meßler, President
Helmut Buß, Vice-President
Bernd Weber, Association Head of Breeding
Wilfried Tautz, Association Head of Training
© 2024 Schæferhundeklubben Kreds 41
Ved Kohaven 3A. All rights reserved.