Schæferhundeklubben kreds 41

Velkommen til kreds 41

Hos kreds 41 tilbyder vi træning for alle hunde og hundeførere uanset alder, ambitioner og race.
Her på siden kan du læse mere om vores forskellige træningshold, se hvad der rører sig i klubben, og få et kig ind i vores fællesskab og faciliteter.

Gå på opdagelse i vores galleri og se stemningsbilleder fra tidligere arrangementer, prøver og hyggelige træningsdage.

Vi glæder os til at byde dig og din hund velkommen på træningspladsen og som en del af fællesskabet!

Hvilken træning udbyder kreds 41?

Læs mere

Nyheder for vinter 2025

7. december 2025:

Tak for en god efterårssæson!

Den sidste weekend i november afholdt vi årets juleafslutning, hvor æbleskiver, hygge og godt humør satte rammen for en rigtig dejlig dag. Tusind tak til alle, der deltog og tak for en fantastisk sæson med stor tilslutning og mange nye medlemmer. Det er en fornøjelse at mærke den energi og opbakning, der er omkring klubben.
Vi har også afholdt trænermøde, hvor planerne for forårssæsonen faldt på plads. Enkelte trænere tager en velfortjent pause i næste sæson, og derfor har vi fået et par nye trænere med på holdet. De er dog velkendte ansigter i klubben og rutinerede hundeførere, som vi glæder os til at byde velkommen i trænerstaben.

Der kommer flere spændende nye tilbud i foråret:
– For første gang tilbyder vi Hoopers-hold, som vi ser meget frem til at introducere.
– Nørdholdet holder pause, men i stedet har vi oprettet et Klik-Fix hold for ekvipager, der ønsker hjælp til at finpudse enkelte elementer i deres træning.
– Nyt Familiehundehold og Unghundehold så vi undgår venteliste i den nye sæson.

Alle træningshold er nu oprettet og/eller opdateret her på hjemmesiden, så du kan allerede nu se, hvad forårssæsonen byder på.

Vi glæder os til en ny sæson fyldt med træningsglæde, udvikling og stærkt fællesskab!

Mvh. Bestyrelsen og Trænere


Nyt om Rallyholdet - Tak til Tina og velkommen til Ida som ny træner

Efter mange år med god træning, dygtig instruktion og masser af hyggelige stunder takker Tina nu af som træner på rallyholdet. Vi vil gerne sige hende et stort tak for hendes engagement og den enorme indsats, hun har lagt i klubben gennem tiden.

Vi er samtidig glade for at kunne meddele, at vi fortsat kan tilbyde rallytræning i klubben. Dygtige Ida har sagt ja til at overtage holdet, så rallytræningen fortsætter med samme høje kvalitet. Ida har stor passion for rally og er selv aktiv på konkurrencebanerne med sin egen hund. Hun er en erfaren hundetræner med solid praksis i klikkertræning, shaping og lokning, hvilket giver gode muligheder for at tilrettelægge træningen individuelt - præcis som mange har været glade for under Tina.

Der bliver dog et nyt format for holdet:
– Hver anden uge vil der være undervisning, der henvender sig til både begyndere og øvede.
– I de øvrige uger er der selvtræning med fælles hjælp og sparring, hvor vi støtter hinanden og deler erfaringer.

Ida glæder sig til at møde jer på træningsbanen, dele sin erfaring og hjælpe jer med at styrke samarbejdet med jeres hund gennem motiverende og målrettet træning.


Kalender

Følg med i vores kalender - her kan du se hvornår vi afholder arrangementer som foredrag, prøver, medlemsmøder og meget mere.

Tryk ind på de markerede datoer, og se hvilket arrangement der er den pågældende dag, eller find arrangementerne i menuen under “kalender”.


Hundens adfærd - forstå din hund

Der hersker mange sejlivede myter om hundeadfærd, og det kan være svært at vide hvad man egentlig skal tro på.
Synes du også det kan være en jungle at finde rundt i gode råd og gamle vaner?
Vi har samlet en side med teori om hundetræning og en om hundeadfærd, baseret på moderne forskning og træningserfaring.
Klik her og bliv klogere på, hvorfor din hund gør som den gør, og hvordan du bedst samarbejder med den i hverdagen.

Bliver klogere på hundeadfærd
Bliv klogere på træningsteori