Skal du til prøve?        

Sådan forbereder du dig til brugsprøven

Registrering og tilmelding

Stambogsførte hunde under DKK/FCI har automatisk et DKK-nummer og kan tilmeldes prøver via Caniva.

Ikke-stambogsførte hunde skal have et startnummer fra DKK, det kan bestilles på dette link.

Hunden skal først oprettes på Working-Dog før du kan tilmelde dig prøver på Caniva.

Resultathæfte

Et resultathæfte er påkrævet for at kunne deltage i brugsprøver. Hæftet udstedes af en specialklub under DKK, som fx Schæferhundeklubben, Dansk Dobermannklub, Rottweilerklubben Danmark etc.
Vi kan naturligvis udstede et resultathæfte til dig her i klubben, det laves af klubbens BRK’er og koster 50 kr.

Hæftet skal blandt andet indeholde hundens navn og race, ID-nummer, ejers navn, adresse og medlemsnummer. Hav derfor disse oplysninger klar, når du kommer og skal have lavet et resultathæfte.

Vaccination, forsikring og ID-mærkning

Huskeliste på prøvedagen

  • Resultathæfte

  • Vaccinationsbog eller dokumentation på titer-test

  • Gyldig ansvarsforsikring

  • ID-dokumentation

  • Kædehalsbånd og line

FCI overlader det til de nationale kennelklubber at fastsætte specifikke krav til vaccinationer og sundhedsdokumentation for hunde, der deltager i prøver og konkurrencer.

I DKK's regler, gældende fra 1. januar 2025, kræves det, at hunde over 21 uger er vaccineret mod kernevaccinerne: hundesyge (distemper), parvovirus og smitsom leverbetændelse (hepatitis). Vaccinationen skal være mindst 7 dage gammel og højst 4 år gammel. Alternativt kan en positiv titertest accepteres, hvis den er maksimalt 4 år gammel og foretaget, da hunden var mindst 16 uger gammel.

Det er vigtigt at sikre, at din hunds vaccinationsstatus er i overensstemmelse med disse krav inden deltagelse i prøver. Herudover skal du have en gyldig ansvarsforsikring på din hund, som dækker eventuelle skader forvoldt af din hund under afholdelse af prøven.

Hundens ID-nummer (chip eller tatovering) skal være korrekt registreret i Working-Dog og stemme overens med oplysningerne i resultathæftet.

Yderligere information

Alderskrav: Hunden skal opfylde alderskravene for den pågældende prøve. Se i prøvereglementet for alderskrav.

Løbske tæver: Har adgang til prøver (undtagen udholdenhedsprøve), men skal holdes adskilt og afprøves som sidste deltager - husk at vis hensyn!

Diskvalifikation: Hunde med væsensmangler eller usportslig opførsel kan diskvalificeres.