
Træningssæsoner og kontingent
Årets træningsperioder
I Schæferhundeklubben Kreds 41 er træningen opdelt i to faste sæsoner, som hver især løber over flere måneder med regelmæssige ugentlige holdtræninger.
Forårssæson: Januar til og med juni
Efterårssæson: August til og med december
Sæsonerne er tilrettelagt, så både hunde og førere får mulighed for at udvikle sig i et trygt og struktureret forløb med faste trænere og træningskammerater. De fleste hold træner én fast dag om ugen, og nogle hold supplerer med teoridage, fællestræninger eller selvtræning afhængig af holdets form og niveau.
Som udgangspunkt holder vi træningsfri i skolernes ferieperioder, dvs. i vinterferien, påskeferien, Kristi Himmelfartsferien, pinseferien, juli måned, efterårsferien og juleferien.
Skulle der være ændringer i disse perioder, fx hvis et hold vælger at mødes alligevel, vil det blive meldt ud direkte i Facebookgruppen for det pågældende hold eller via den træner, der står for holdet.
Vi anbefaler, at du er medlem af den relevante Facebookgruppe, så du ikke går glip af vigtige beskeder om aflysninger, ændringer eller særlige aktiviteter.
Kontingent og holdtilmelding
For at kunne tilmelde sig et hold i kreds 41, skal der betales et grundgebyr:
600 kr – for personer, der ikke er medlem af Schæferhundeklubben for Danmark (dækker samtidig medlemskab af Kreds 41)
500 kr – for personer, der er medlem af Schæferhundeklubben for Danmark
Dette beløb dækker deltagelse i en hel sæson (forår eller efterår) og giver adgang til tilmelding på sæsonens hold.
Tillægges grundgebyret pr. hold man er tilmeldt:
2-timers hold: 200 kr
1-times hold: 100 kr
6-turs hold: 100 kr (og halv pris i grundgebyr, medmindre man også er tilmeldt andre hold i kredsen)
Holdpriser
Teoriaften om spor med Tina Damkjær: Gratis for alle, der er tilmeldt et hold i kredsen, 50 kr for øvrige deltagere.
Sporprøvehold: 100 kr. + kræver man allerede er tilmeldt det almindelige sporhold.