Hoopers
Hopla med hund - samarbejde i bevægelse
Hoopers er en sjov og skånsom hundesport, hvor hunden guides gennem buer, tunneller og rundt om tønder - uden spring og uden skarpe vendinger. Sporten egner sig derfor til alle hunde, uanset alder, størrelse og fysisk form, og er særligt god til unge hunde, seniorer og hunde, der ikke må belastes med hop.
På Hoopers-holdet arbejder vi med:
Distancearbejde - hunden lærer at bevæge sig fremad og rundt om forhindringer på signal
Linjer og flow - fokus på flydende bevægelse og let forståelige baner
Samarbejde og signalforståelse - klare signaler mellem fører og hund
Glade træningssessioner i et roligt tempo, hvor der er plads til alle
Pladser på holdet: 6
For at opretholde den gode kvalitet i undervisningen har vi et maks antal deltagere på vores hold.
Forår 2026 er første sæson hvor vi tilbyder hoopers i Kreds 41.
Holdet starter først op til foråret og altså ikke samtidig med alle de andre hold i januar. Hold øje med hjemmesiden for praktiske informationer eller kontakt trænerne ved generelle spørgsmål.
Træningstidspunkt: opdateres…
Alette er en erfaren hundefører med en stor kærlighed til schæferhunde. Hun har været en del af klubben i mange år og er desuden klubbens kredssekretær. Gennem årene har hun trænet flittigt på lydighedsholdene og udviklet sig til en dygtig og opmærksom træner. Alette er certificeret træner gennem Schæferhundeklubben og er god til at aflæse både hunde og førere. Hun formår at skabe en rolig og tryg stemning på træningspladsen.
Træner: Alette Høy
Kontakt Alette på:
Mail aletteh@me.com
Telefon 24 48 04 07
Tina er dyrlæge og har gået på klikkertræneruddannelsen hos Canis samt deltaget i en række kurser med fokus på klikkertræning og belønningsbaserede metoder. Hun har trænet rally med sine egne hunde siden 2012 og har også deltaget i konkurrencer.
Som underviser bringer Tina både sin faglige viden og personlige erfaring i spil. Hun har blik for detaljerne og formår at skabe struktur og overblik i træningen, uden at gå på kompromis med glæden og samarbejdet mellem hund og fører.
Træner: Tina Skovgaard
Kontakt Tina på:
Mail tinahsj@gmail.com
