Tilbage til Alle begivenheder

Foredrag om sportræning

Spor for alle - fra snudenørd til nybegynder

Vores dygtige træner Tina Damkjær inviterer til et spændende foredrag om alt det basale, du skal vide for at komme i gang med sporarbejde.
Du får indsigt i, hvad spor er, hvordan man lægger et spor til sin hund, og hvordan man korrigerer hunden på sporet, så den bliver endnu bedre. Er du interesseret i at gå til sporprøver på sigt, så kommer Tina også ind på dette.

Foredraget er for ALLE hunde og ALLE racer - uanset om du aldrig har prøvet det før eller allerede har erfaring med spor.

Der vil være mulighed for at købe kaffe og sodavand.

Foredraget er gratis og for alle som er tilmeldt et hold i kredsen.

Kort om Tina:
Tina har arbejdet med schæferhunde siden 1993 og er en certificeret træner og prøveleder i Schæferhundeklubben for Danmark. Hun har ført adskillige hunde til BHP/IPO 1–2–3 (i dag kendt som IGP) - og har således mange års erfaring med hele prøvespektret. De seneste år har hendes fokus ligget på sporarbejde, og sammen med sin tidligere hund, Hedegårds Veiko, har hun kvalificeret sig til både DKK’s og Schæferhundeklubbens DM i spor i hele fem år i træk.

Forrige
Forrige
9. august

Indskrivning for efterårssæsonen

Næste
Næste
29. august

Foredrag - planlæg din træning