Forsvarsarbejde        

Gruppe C træning i kreds 41

C-arbejdet i kreds 41 er et tilbud til hundeførere, der træner målrettet frem mod IGP-prøver, og det er et krav, at man som hundeføre er medlem af Schæferhundeklubben for Danmark.
Vores tilgang er funderet i Canis-principperne, og al træning foregår med frivillig adfærd, belønningsbaserede metoder og uden hetz, stress eller hårdhændede metoder. Vi ser C-arbejdet som en avanceret lydighedsøvelse, hvor hund og fører arbejder tæt sammen i en sjov og motiverende atmosfære.

Træningen tilpasses altid den enkelte hunds niveau og arbejdes gradvist op, så både glæde, tryghed og motivation bevares hele vejen.

C-arbejde tilbydes som en implementeret del af klubbens prøvehold og selvtræningshold, og tidspunkter for træning aftales derfor løbende med holdets trænere. Træningen varetages af Henriette Marqvorsen og Maria Berner.