Hvalpetræning       

Hvalpehold – byg det gode bånd op fra starten

Hvalpeholdet er for dig, der ønsker at give din nye bedste ven, den bedste start på livet. Holdet er åbent for hvalpe fra 8 uger og op til ca. 6 måneder – og her arbejder vi med at skabe trygge rammer, stærk kontakt og sunde vaner, der holder hele livet.

På hvalpeholdet tilbyder vi:

  • Kontaktøvelser og samarbejde mellem hund og ejer

  • Miljøtræning, både på pladsen og ude i byen

  • Socialisering med mennesker og nye indtryk

  • Grundlæggende lydighedsøvelser, som sit, dæk, indkald og gå pænt

  • Indkaldstræning i vores indhegnede hvalpegård, hvor der er ro og sikkerhed til at øve

Mange venter med træning, til problemerne melder sig – men det er langt nemmere at forebygge end at rette op senere. Ved at begynde tidligt lærer hvalpen, hvad der forventes, og I får opbygget et stærkt samarbejde og en god hverdag sammen.

Vi lægger vægt på belønningsbaseret træning, hvor hunden lærer gennem tryghed, leg og motivation. Derfor skal du altid medbringe masser af bløde godbidder og meget gerne yndlingslegetøjet – det gør læringen sjovere for både dig og din hvalp.

Træningen foregår i et trygt miljø med en erfaren instruktør, og vi tager også på små ture ud i byen, så hvalpene lærer at begå sig i forskellige omgivelser.

Vi glæder os til at møde jer og hjælpe jer godt i gang med livet sammen.

Træningstidspunkt: onsdag kl. 17-17.45

Christina er en erfaren og tålmodig træner, der har undervist hvalpehold hos os i mange år. Hun har taget træneruddannelsen igennem Schæferhundeklubben Danmark, og har herudover løbende deltaget i kurser og uddannet sig i Canis-funderet træning. Med baggrund i dette, hendes lange erfaring med hunde og hendes rolige væsen, besidder hun et solidt fundament, for at hjælpe jer hvalpeejere godt i gang med samarbejdet og træningen.
Hver sæson udarbejder hun en detaljeret og varieret træningsplan, som kombinerer øvelser på klubområdet med ture ud i den virkelige verden – fx i byen eller på stationen. Hos Christina er der plads til både læring og leg, og hun møder hver hvalp og ejer med ro, overblik og engagement.

Træner: Christina Larsen

Kontakt Christina på:
Mail christinavibe@hotmail.com
Telefon 51 25 14 35