Rallytræning
Rallytræning i kreds 41
Rally-lydighed er sjov, samarbejdsbaseret træning for dig og din hund. Det er en blanding af lydighedsøvelser og dirigering, udført på en bane med skilte, og altid med fokus på glæde, motivation og fælles energi.
Holdet er åbent for alle, men det er en fordel, hvis hund og fører allerede har styr på basislydighed.
Rally er oplagt for dig, der:
ønsker et sjovt alternativ til traditionel brugshundetræning
vil styrke samarbejdet med din hund
vil træne målrettet mod konkurrence eller bare hygge dig med sporten
Træningen starter med en kort introduktion for nye deltagere, hvor vi gennemgår teori, skilte, reglement og praktiske forhold.
Herefter består træningen af både banegennemgang, øvelsestræning og selvstændig træning på banen. Øvelserne tilpasses den enkelte ekvipages niveau og ønsker.
Træningen er delt op i to forskellige formater, hver anden uge vil der være undervisning, der henvender sig til alle niveauer, så uanset om du er nybegynder eller erfaren vil der være noget for dig. I de uger hvor der ikke er undervisning, vil fokus være på selvtræning og fælles hjælp, hvor vi kan støtte hinanden og dele erfaringer.
Træningstidspunkt: torsdag kl. 18-19
Ida er hundetræner med en særlig passion for rally og glæden ved at udvikle samarbejdet mellem hund og fører. Hun har haft hund hele livet, og hendes rejse ind i træningsverdenen har været både lærerig og berigende. Ida arbejder rutineret med klikkertræning og shaping og er dygtig til at bryde øvelser ned i overskuelige trin, så både hund og ejer får en klar og præcis indlæring. Hun bruger også lokning som metode, for at skabe tydelighed, motivation og læring på en sjov og effektiv måde for både hund og ejer.
For Ida er det vigtigste at dele sin erfaring og hjælpe jer med at styrke båndet til jeres hund gennem positiv og engagerende træning. Hun brænder for at skabe træningsglæde, både hos hunde og mennesker.
Træner: Ida VonWürden Berg Olsen
Kontakt Ida på:
Mail Ida.vonwurden.berg@hotmail.com
Se hvordan vi træner rally
Her er der plads til alle niveauer og alle slags hunde!
